01 august 2014

Den tværreligiøse ”formel”

Den tværreligiøse "formel"
Sammenhængene mellem universel og social orientering
Universel orientering: Den gode altfavnende guddom

Social orientering: Fremme den fredelige tværkulturelle sameksistens


Orientering 2


Orientering 3




Universel orientering: Belønning og afstraffelse

Social orientering: Dogmatisk: Regler og ritualer skal følges slavisk for at behage en hård og straffende guddom


Orientering 5


Orientering 6


Universel orientering: Status og hierarki

Social orientering: Ekstremister: Status ved udryddelse af anderledestænkende

Religiøst tilhørsforhold
Religion 1
Religion 2
Religion 3
Religion 
4
Religion 
5

Egen erfaringsbaseret skematiske opstilling af sammenhængene mellem universel og social orientering. Lavet på baggrund af debatter og videndeling omkring det tværkulturelle samfunds problematikker.

Den universelle orientering går på tværs af religiøse og kulturelle forskelle, og spiller en afgørende betydning for opfattelsen og indstillingen til andres kulturelle og religiøse baggrund.

 » Diagnoser og tankesystemer

 » Stereotype identiteter og mangesidede personligheder

 » En fælles trosdimension er central for det tværreligiøse kulturmøde

 » Troen – og de religiøse "kanter"

 » Du er et meget dejligt menneske

 » Folkekirken kvæler det spirituelle ved at dyrke det institutionelle

 » Den universelle kerneværdi, der definerer det gode

 » Kan menneskerettigheder og demokrati repræsentere en tværkulturel sammenhængskraft?

 » TROSVINKLER

Gud eller kosmisk energi – gør det nogen forskel?

Indenfor nogle religiøse og åndelige retninger tales der om en Guddom – indenfor andre – om universel kosmisk energi.

Men er det uforeneligt?

I de sammenhænge hvor man taler om en Guddom, er denne Guddom almægtig og allestedsnærværende. Er det ikke det samme som universel komisk energi? Bortset fra at man lader en personificeret Guddom have denne kosmiske evne?

Fællesnævneren er det almægtige og allestedsnærværende.

Og så vil det i øvrigt aldrig kunne lade sig gøre at bevise et personificeret Gudsbillede ;)

Det handler om tro :)

Så det troende element handler mest om, hvorvidt man tror, at der eksisterer en eller anden form for universel kraft, der styrer og påvirker menneskeheden.

Eller går det den anden vej på?

Den kosmiske energi skabes af menneskenes tro? ;)

Ja – den er svær? :)

For det kan jo ikke bevises ;)

Det eneste, der kan bevises, er, at menneskers tro spiller ind på trivslen og livskvaliteten :)











DET RELIGIØSE OG ÅNDELIGE PARADIGMESKIFT

DE TIDSLØSE OG KONTEKSTFRIE LÆREVEJE
For at kunne etablere et særskilt religiøst og åndeligt sprog, der er adskilt fra tilknytningen til den sociale og fysiske dimension, skal religionerne og de åndelige paradigmer beskrives som læreveje.

Det er kun som læreveje, det kan lade sig gøre at beskrive noget som en overordnet fælles abstraktion, som der kan relateres til fra flere sider – på tværs af tid og sted.



Eksempel 1: Læren om reinkarnation og den karmiske lærevej
Der findes flere forskellige tolkninger og opfattelser af både karma og reinkarnation. Men ligesom andre religiøse forestillingsverdner, så handler det om at udvikle / rense "sjælen" til et højere "stadie", hvor den så "frigøres" fra livet på jorden. I læren om reinkarnation og den karmiske lærevej sker denne renselse gennem flere livsforløb.

Eksempel 2: Den astrologiske lærevej
Det astrologiske fødselshoroskop beskriver en livscyklus og en personlig udviklingsvej.

Alt efter hvordan horoskopet er aspekteret, så udfordres de forskellige livsområder og -perioder til at drage forskellige lærer livet igennem.

Horoskopet har også et "frigivende" punkt (Lykkepunktet). Forstået på den måde, at det samlede personlige potentiale kommer mest konstruktivt til udtryk ved valg af aktiviteter indenfor det emneområde, der er indikeret ved lykkepunktet.

Astrologien er måske mest af alt en lærevej, der handler om at vælge sig selv og lære at bruge sine personlige ressourcer på en konstruktiv måde, så de arbejder med én – i stedet for imod én.

Eksempel 3: Den kristne lærevej
Kristendommen er en udligningsreligion, hvor læren består i at udligne sociale hierarkier mellem mennesker på tværs af forskellighederne.

Så det er menneskesynet, der er centralt.

Et menneskesyn, der er repræsenteret ved Jesus – og som er beskrevet ved lignelser og beretninger hans liv og færden.

Selve læren består i at tolke og omsætte de menneskelige værdier, der er beskrevet i bibelen om Jesus og hans handlinger – så det får aktualitet og kan omsættes til en nutidig social hverdagsetik.

Eksempel 4: Lærervejene indenfor New Age
New Age dækker over en gråzone af forskellige læreveje af blandt oprindelse, og de bruges, findes og lanceres indenfor både ledelsesstrategier, personlig udvikling og åndelige læreveje. Der er stor uenighed om, i hvilken udstrækning New Age og New Age inspirerede læreveje kan karakteriseres som religion eller ej.

Det, uenigheden går på, er, om religiøsitet nødvendigvis behøver at have en ydre guddom som genstand for tilbedelse eller ej. Lærevejene indenfor New Age er karakteriseret ved at have Selvet og Selvets realisering som genstand for "tilbedelse".

Dele af det, der går under betegnelsen New Age, har sit religiøse udspring i troen på en universel kollektiv kosmisk energi. Men feltet er som sagt lidt af en gråzone, hvor det religiøse aspekt kan være mere eller mindre direkte synligt tilstede. Indenfor ledelse og personlig udvikling findes der et væld af læreveje / metoder, der er inspireret af New Age, herunder blandt andet NLP, hvor der er tvivl om, i hvilken udstrækning det religiøse aspekt spiller ind.

Eksempel 5: Folkekirkens form og indhold?
Folkekirkens store udfordring er at få adskilt form og indhold.

Og på det punkt er det vigtigt at få adskilt, hvad der hører hjemme i de forskellige sfærer: Den åndelige, den sociale og den fysiske sfære:
  • Den åndelige sfære
    • Tro: Den kristne lærevej
  • Den sociale sfære
    • Kirke: Kirken og kirkens sociale netværk
  • Den fysiske sfære
    • Tolkning: Den individuelle tolkning af den kristne lærevej, med udgangspunkt i konkrete aktuelle fysiske vilkår
Jo bedre man bliver til at definere den kristne lærevej som en abstraktion fri at tid og sted – og jo bedre man bliver til at udvikle kirkens evne til at skabe sociale netværk på tværs af fysiske og materielle kulturforskelle – og jo bedre man bliver til at opfatte tolkningerne som noget individuelt og personligt på det konkrete fysiske plan – jo bedre vil kirken fungere som redskab for den kristne bevægelse.

» Folkekirkens form og indhold?

DET RELIGIØSE OG ÅNDELIGE "LANDKORT"
Det visionære perspektiv, der på sigt ville kunne skabe individuel trosfrihed på tværs af kulturerne, er at få beskrevet alt det, vi i dag kender som religion og åndelige paradigmer – som læreveje, der kan indgå i et fælles religiøst og åndeligt "landkort".

Læreveje som den enkelte kan vælge til og fra, alt efter hvilke læreveje det giver perspektiv og mening – for den enkelte at forholde sig selv og sit eget liv til.

Men der er nogle "knaster" inden denne vision er inden for rækkevidde.

Det kræver et opgør med illusionen om, at der kan eksistere mere end en overordnet universel åndelig dimension, for at lærevejene kan beskrives som forskellige måder at "spejle" den samme overordnede dimension.