Er tanker farlige?

I hovedet på nogle mennesker kan alle tanker, ideologier og "fikse" ideer blive farlige.

Det er den norske attentatmand Anders Behring Breivik et skræmmende eksempel på.

Der vil som ofte i kølvandet på denne form for ekstreme handlinger opstå en generaliseret afstandstagen til de tanker og ideologier, som attentatmanden bekender sig til. Verdenspressen var lige lovlig hurtigt ude med en fordømmelse af islamiske fundamentalister (Verdens førende aviser tog fejl af massakren) ovenpå den norske massakre, før de fandt ud af – at Anders Behring Breivik ikke havde tilknytning til de muslimske miljøer. Han bekender sig til det højrenationalistiske – og skulle ifølge gårsdagens TV2 nyheder, have kaldt sig selv for kristen fundamentalist.

Det her viser netop, at det ikke er tankerne, ideologierne og de "fikse" ideer – der er det farlige. Alt vil kunne misbruges til at legalisere ekstreme handlinger. Det er menneskers evne til at tolke og opfatte tanker, ideologier og "fikse" ideer i et realistisk perspektiv med respekt for menneskelige realiteter og andre mennesker – der afgør om tanker er farlige eller ej.

Skal vi de ekstreme handlinger til livs, så skal fokus rettes mod de omstændigheder og vilkår, der skaber grobund for ekstremiteter.

Sandheden...

Der bliver brugt mange ressourcer på at finde sandheden.

Sandheden om et menneske, sandheden om en hændelse – den historiske sandhed.

Men alle sandheder vil altid være kontekstbestemt.

Vi ser på historien med nutiden begrænsede øjne. Vi ser på andre mennesker, verden, og det der sker i verden – med vores egen begrænsning.

De eneste sandheder vi finder, er sandhederne om vores egen begrænsning.

Mere sandhed finder vi aldrig…

Den spirituelle dimension – og troens betydning...

Den spirituelle dimension og tro – er en del af vores irrationelle univers. Og vi er nogen, for hvem det er en selvfølgelig del af vores liv. Vi kan ikke forestille os vores eksistens uden.

Kan det lade sig gøre at sætte ord på det? Og kan det alligevel ikke alt sammen forklares med nogen indre hjerneprocesser? En form for indre bedrag – der i virkeligheden kun handler om os selv.

Jo – måske?

Men det ændrer ikke noget ved betydningen af det. Det vil alligevel være noget eksistentielt vigtigt. Kald det Gud, kreativitet, visualisering, abstraktionsevne, livsglød, empati – kald det, det du vil. Det er stadig livgivende og eksistentielt vigtigt for et menneske, at have en irrationel livsdimension.

Tror du, der venter noget godt rundt om næste hjørne?

Det er ikke alt her i livet, der findes rationelle svar på. Tror du på alle de rationelle informationer, du får – ja – så kan livet nogen gange se lidt dystert og håbløst ud. Men – tror du, der venter noget godt – ja så kommer der ofte også noget godt. Ikke lige det du havde planlagt – eller forventede. Som oftest tværtimod. Det gode og positive har det med at dukke op helt andre steder, end der hvor du søgte og forventede at finde det.

Troen på det gode rundt om næste hjørne – den er irrationel. Du har ikke altid noget at have den i. Nogen gange tværtimod.

Og selvom du ikke finder det gode og positive rundt om næste hjørne i rationel forstand – ja så kan troen på det, give livet et løft og en dimension, så det alligevel ikke opleves så tungt og dystert. For der findes noget godt og positivt – et eller andet sted. Og det andet sted, bliver så i stedet i dig selv. Du bliver selv det gode og positive – der venter rundt om næste hjørne.

Er det så karma, Gud, naivitet – eller spirituel energi og kemisk tiltrækning på baggrund af personlig udstråling?

Ja – nogen vil kalde det et – nogen, noget andet.

Men det handler alt sammen om tro.

Troen - og de religiøse ”kanter”…

Tro er noget irrationelt. Et universelt trosbillede der på sin vis er en fiktion – undtagen for den der tror på det.

Det vil aldrig kunne lade sig gøre at bevise et trosbillede.

Det kan også være svært at vurdere forskellen på religiøsitet og tro.

For nogen er religiøse dogmer en del af det universelle trosbillede. For andre er det ikke. Men kernen i troen kan godt være den samme. Det har bare et andet billede, der er knyttet op på en anden beskrivende begrebsverden.

Kernen i troen kan også være en anden, og dermed er den uforenelig med de religiøse dogmer.

Religiøse ”kanter”
Min grænse i forhold til det religiøse går ved guddommeliggørelsen af mennesker. Religiøse forestillinger der indebærer en religiøs tilbedelse af andre mennesker, virker på mig meget grænseoverskridende. Det guddommelige for sig – og mennesker for sig. Ellers krakelerer mit universelle trosbillede.

Jeg har også en anden dimension, der udelukker nogle religiøse forestillingsverdener. Tror jeg nok. Det er jeg ikke helt på det rene med. Har aldrig tænkt så meget over det. Det er grænsen mellem liv og død. De døde er døde – og de levende er til stede i det levendes liv. Det udelukker for mig ikke en kontakt mellem de levende og døde – så længe, det er det, det er. En kontakt mellem de levende og de døde – ikke et liv mellem de levende og de døde. For mig er den skelen af stor betydning. Livet er blandet de levende.

Det udelukker, tror jeg nok – det er her, jeg ikke er helt afklaret – at der kan eksistere sjælevandring og dermed troen på reinkarnation. I mit universelle billede svæver de døde ovenover os – og ser i øvrigt altid milde og venlige ud, sådan som jeg ”ser” dem. Men døde kan jo ikke være til stede i det universelle billede, som nogen der svæver oven over os, hvis de er på sjælevandring, og bliver genfødt i et nyt liv?

Skal trosbilleder undskyldes, forklares og forsvares?
Nej. Hvorfor skulle de dog det?

For den der tror på det universelt guddommelige, er det ikke nødvendigt. For det guddommelige ser jo alligevel alt. Det er kun mennesker, der kræver forklaringer. Og hvem er mest ophøjet til at afkræve forklaringer på andre menneskers indre univers og universelle trosbilleder? Den der ikke selv har et indre univers og et universelt trosbillede? Hvem har ikke det?

Der kan ligge noget meget personligt afklarende og positivt i at beskrive og udveksle opfattelser af de forskellige trosbilleder eller forestillingsverdener. Så længe det er det, det er.

Det bliver absurd, når det kommer til en form for bevisførelse og konkurrence om de rigtige og forkerte universelle trosbilleder. Det vil aldrig kunne lade sig gøre, at bevise det.

Tro er gjort af et andet stof end det materielle, og det rationelt målbare.

Troen tilhører en anden livsdimension.