Tro er mange ting. Det behøver ikke være noget erklæret bevidst.
Men vi har alle brug for en eller anden form for basal livstro – for at kunne eksistere.
Jørgen Beckmann skriver i bogen "Psykologien i perspektiv" – blandt andet om hvilken rolle håb og tro har for den menneskelige evne til at overleve.
En rodfæstet tro på retten til livet – har en stor helbredende virkning – på livets modgang…
De hårdeste slag mennesker kan få i livet – er dem, der rammer den basale tro – og rokker ved det basale verdensbillede.
Jeg havde for år tilbage en studiekammerat, der reagerede på en voldsom oplevelse ved at begynde at gå regelmæssigt i kirke. Hun sagde, at hun havde brug for at finde noget at tro på – for ellers kunne hun ikke holde det ud…
Det er ikke så usædvanligt – at mennesker reagerer på den måde. Vender sig mod noget, der kan erstatte tabet af den basale tro – der blev rystet…
24 maj 2010
”Selvets” realisering
Den mest udbredte samtidsreligion er troen på "Selvets" realisering.
Eksisterer der et Selv, der kan realiseres? Den tro må man jo have – for at kunne være med på bølgen…
Det problematiske med denne samtidsfokusering af "Selvet" er, at det vinder så kraftig indpas i alle samfundsområder. Selvudvikling er blevet et nøgleord indenfor uddannelse og job.
Men den selvudvikling, der ligger som en del af uddannelses og arbejdslivet – er ikke et personligt valg.
Det kan diskuteres, i hvor stor udstrækning selvudviklingsværktøjer har sin berettigelse i uddannelses- og erhvervslivet – uden at det udarter sig til personligt grænseoverskridende navnepilleri.
Hvor går grænserne mellem systemverden og livsverden? Hvilke metoder kan anvendes indenfor systemverden – uden at privatsfæren overskrides. Og er det overhovedet relevant?
Jeg mener, at valg af personligt modspil til selverkendelse og selvudvikling – er et personligt valg. Og de metoder, der anvendes indenfor uddannelse og erhvervslivet – bør være knyttet direkte op på det, der er opgavefeltet indenfor de pågældende områder.
Jo mere du udsættes for metoder til udvikling af "Selvet" i system sammenhænge – jo mindre bliver overskuddet til at pleje sig selv, på de mere personlige, individuelle og selvvalgte præmisser.
Det har jeg oplevet. Det private liv blev en pause fra at "vende vrangen ud" på sig selv. Det var ikke særlig sundt. For det "navlepilleri" der foregår under mere private former, er noget mere vedkommende, mindre overfladisk – og ikke på samme måde knyttet op på den rationelle personlige effektivisering, der præger formålet med personlig udvikling i system sammenhæng.
Det uformelle "navlepilleri" er det sundeste…
Eksisterer der et Selv, der kan realiseres? Den tro må man jo have – for at kunne være med på bølgen…
Det problematiske med denne samtidsfokusering af "Selvet" er, at det vinder så kraftig indpas i alle samfundsområder. Selvudvikling er blevet et nøgleord indenfor uddannelse og job.
Men den selvudvikling, der ligger som en del af uddannelses og arbejdslivet – er ikke et personligt valg.
Det kan diskuteres, i hvor stor udstrækning selvudviklingsværktøjer har sin berettigelse i uddannelses- og erhvervslivet – uden at det udarter sig til personligt grænseoverskridende navnepilleri.
Hvor går grænserne mellem systemverden og livsverden? Hvilke metoder kan anvendes indenfor systemverden – uden at privatsfæren overskrides. Og er det overhovedet relevant?
Jeg mener, at valg af personligt modspil til selverkendelse og selvudvikling – er et personligt valg. Og de metoder, der anvendes indenfor uddannelse og erhvervslivet – bør være knyttet direkte op på det, der er opgavefeltet indenfor de pågældende områder.
Jo mere du udsættes for metoder til udvikling af "Selvet" i system sammenhænge – jo mindre bliver overskuddet til at pleje sig selv, på de mere personlige, individuelle og selvvalgte præmisser.
Det har jeg oplevet. Det private liv blev en pause fra at "vende vrangen ud" på sig selv. Det var ikke særlig sundt. For det "navlepilleri" der foregår under mere private former, er noget mere vedkommende, mindre overfladisk – og ikke på samme måde knyttet op på den rationelle personlige effektivisering, der præger formålet med personlig udvikling i system sammenhæng.
Det uformelle "navlepilleri" er det sundeste…
Tro eller overtro?
Den spirituelle verden har altid været gjort til genstand for den naturvidenskabelige verdens "sandhedstests". Og det spirituelle kan som oftest ikke dokumenteres, på de naturvidenskabelige præmisser.
Mange gange og ofte vil man opleve, at kun de der har en åbenhed overfor at acceptere en spirituel dimension – er i stand til at få noget positivt ud den.
Men hvad enten det kan bevises eller ej – så viser undersøgelser og erfaringer, at religiøse mennesker lever bedre og længere end andre.
Så hvis man tilhører dem, der normalt ikke tror på noget, der ikke kan materialiseres – så ligger der en rationel og materiel gevinst i at prøve at lære det…
Tro gør stærk…
Mange gange og ofte vil man opleve, at kun de der har en åbenhed overfor at acceptere en spirituel dimension – er i stand til at få noget positivt ud den.
Men hvad enten det kan bevises eller ej – så viser undersøgelser og erfaringer, at religiøse mennesker lever bedre og længere end andre.
Så hvis man tilhører dem, der normalt ikke tror på noget, der ikke kan materialiseres – så ligger der en rationel og materiel gevinst i at prøve at lære det…
Tro gør stærk…
Abonner på:
Opslag (Atom)